"Den unge frue" består af to noveller, som hver skildrer livet med dets udfordringer og vilkår for mennesker af forskellig samfundsmæssig status i Danmark i 1800-tallet. Den første novelle illustrerer et forhold på tværs af sociale klasser, da en bondepige og en adelsmand forelsker sig. Den anden novelle handler om en bondedrengs savn af anerkendelse i den kunstneriske verden på grund af sin plads i samfundet.

Massi Bruhn (1846-1895) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Hun var datter af Thora Sevine Grønbech og skovfoged Georg Diderik Ludvig Sigismund B. Ved morens død flyttede hun fra barndomshjemmet i Gribskov til København og blev her en del af kredsen omkring Georg Brandes, hvor hun udfoldede sit virke, som dels var politisk og dels skønlitterært. Hun debuterede i 1888 med "Et lægemiddel", en føljeton om en kvinde som kureres for sin ulykkelige kærlighed gennem socialt arbejde, og hun bidrog desuden til tidsskrifter om kvindesagen, bl.a. bladet "Kvinden og Samfundet". Hovedværkerne er "Alt for fædrelandet" (1891) og "Et ægteskab" (1889).