fantast med tidsrejser, og på forunderlig vis havner han i København i 1893. Der oplever han med alle sine sanser det fortidige København, møder andre udgaver af sin kæreste, en afdød gymnasieven, en romankarakter fra en anden roman samt en ny-feministisk cancel-culture, som på lige så forunderlig vis er ved at invadere fortiden.

Da han har svært ved at kontrollere sine tidsrejser, ender han i uforudsigelige og pinagtige situationer. Han bliver indlagt i psykiatrien, bliver jagtet af både krænkende kvinder og politiet tilbage i 1893, bliver fængslet og efterfølgende udsat for en anklage for tidsoverskridelse i en retssag, der foregår i det gammel Dagmar Teater i Jernbanegade.

Romanen er en venlig satire over kønsdebatten i dag og et kig om på den anden side af den moderne kulturs spejlkabinet, men den er også en historie om en ung mands kamp for at finde sin vej i livet, og de mentale virkninger de grænseoverskridende oplevelser har på ham.