sig om retfærdighed på en lille og en stor skala, idet han har med små komplikationer som mord at gøre, men også skal skrive en serie afhandlinger om Rerom Novarum. Vi oplever ham reflektere over godt og ondt, egne sejre, egne synder. Vi får ham ovenikøbet at se som vred. Det, der binder trådene sammen i denne samling, er, som titlen angiver, Fader Browns vantro. I hver fortælling opstår en overnaturlig hændelse: Et mord bliver begået af et spøgelse, en ond ånd eller en familieforbandelse, eller nogen genopstår fra de døde. Men dén som forventes at tro på overnaturlige forklaringer, er dén som betvivler dem mest. Præsten er skeptisk over for miraklerne, hvor skeptikerne beredvilligt tror på dem. Det er herfra, den mest berømte Chesterton-antagelse kommer: Ham, som ikke tror på Gud, ikke tror på ingenting, men på hvad som helst.