glemt maleri af Paolo Veronese kommer til at spille en afgørende rolle for Mariettas
videre skæbne.
Bogen giver et levende billede af 1600-tallets Venedig med inkvisitionen,
grusomme henrettelser, handelen med Konstantinopel, klosterverdenen og dens indflydelse på
byens magtstrukturer, maskerne og deres betydning, religiøst hykleri, ja, i det hele taget livet
som det udfoldede sig i byen i 1620.
Det er en fortælling om kærlighed og længslen efter frihed i en verden fuld af paradokser og
hykleri.
”Du er nødt til at lade Marietta blive nonne,” sagde Paulina
Morosini til sin bror i parlatoriet, hvor nonnerne tog imod
besøgende. ”Hun er nærmest vokset op i dette kloster. Hun
kender livet her, selv om hun har været hjemme de sidste to år.”
Fabrizio Morosini havde modvilligt lyttet til sin aldrende søster,
der talte gennem det gitter, der adskilte nonnerne fra resten af
verden.
Han genkaldte sig med en følelse af uro, hvordan Paulina var
blevet tvunget ind i tilværelsen som nonne trods sine rasende
protester. Hans forældre havde stillet sig selv det samme spørgsmål,
han nu stillede: ”Maritar o Monacar?” Skulle deres datter
giftes, eller skulle hun blive nonne?
”Du ved udmærket godt,” havde Paulina sagt i en skarp tone,
”at hvis ikke mor havde brækket benet, så var Marietta blevet
her. Du kan ikke mene, at du for alvor tænker på at lade hende stå
brud! Tænk på hendes temperament! Hun er måske nok køn og
kvik, men hun egner sig ikke til ægteskab. Marietta har ingen
respekt for sædvaner og konventioner. Hun er alt for egensindig.
Hvis hun blev gift, ville hun gøre, som det passede hende."