tilgang til faget. Samtidig har nye videnskabsteoretiske positioner markeret sig med alternativer til den traditionelle politiske historie med nationalstaten som omdrejningspunkt. Her tænkes særligt på de videnskabsteoretiske paradigmeskift, der har fået betegnelserne den litterære vending og den kulturelle vending.

Teoretisk tages der udgangspunkt i bl.a. Bernard Eric Jensens værk Historie – livsverden og fag fra 2003 og Carlo Grevys Historie og livsverden – en historiedidaktik fra 2014.

I denne antologi præsenteres de første konkrete bud på, hvordan en senmoderne og konstruktivistisk historieundervisning kan tage sig ud i praksis. For forfatterne har det været en særlig udfordring at betragte en praksis i folkeskolen, hvor lærere i stedet for at give liv og oplevelse formår at afskære børns egne erfaringer fra undervisningen. Historieundervisning bliver ofte til kolde facts. Forfatterne giver derfor her nogle bud på, hvordan lærere – samtidig med at der konstruktivt tages udgangspunkt i de nye Forenklede Fælles Mål – kan undervise, samtidig med, at der tages udgangspunkt i børnenes livsverden.

Antologien består af en række bidrag fra følgende lærere og lærerstuderende: Anette Poder, Tine Müller Glibstrup, Anja Roj Søndergaard, Kristoffer Einshøj Palmqvist, Ajla Balicevac, Philip David Halckendorff Wassermann, Oscar Flindt, Pia Lena Sloth Pedersen og Adina Mariana Rolfs.

Bidragene har forskellig karakter. Hvor nogle er forskningsbaserede er andre af mere undersøgende og eksperimenterende karakter. Ideen er, at læseren skal lade sig inspirere. Det er svært i den praksis, der i høj grad i dag er dominerende i skolen, at få albuerum for nye initiativer. Denne bog lægger op til, at der arbejdes ud fra nye landvindinger på området, og den giver konkrete bud.