kiler sig ind ænder livet sig for bestandigt indtil den uhyggelige sandhed går op for Ralf. Uddrag: Han stak hænderne i lommen og gik frem mod nåletræerne hvor manden der ikke fandtes, havde stået. Der var 15-20 meter derhen, og han kunne allerede se dem, selv om de var uden for lampernes rækkevidde. De mørke pletter i rimfrosten. Han fortsatte som om intet var hændt. Han gik hen til fodsporene og ind mellem træerne. Manden var kommet inde fra nabogrunden. Fodsporene førte ud mod skrænten hen til rækværket. Ved at tage fat i det, havde han lige kunnet smyge sig uden om det. Og gå ind på grunden og stille sig mellem træerne og se op på dem. I lang tid. Og blive stående selv om Christina stod ved ruden og så ned på ham. Der gik et jag igennem ham. Han havde ikke låst døren da han gik ud.