Indrammet i fortællingen om folkeskolelæreren Erlings genfødsel som følende menneske, tegnes et portræt af et søvnigt landsbysamfund under eurodance-epidemiens hærgen lige midt i årtusindskiftet. Buffalo-støvler og smadrede biler med store anlæg. Og en skole, hvor kosmos holdes oppe af fællesskabets tyrannisering af de svageste. Visse elevers undergang er en præmis for folkeskolens fællesskabs harmoni. 

Men Der går min klasselærer er også en fortælling om fællesskabet som begreb — og om individet, og dets tilpasning til fællesskabet. Hvordan der må ofres, og hvordan der må satses. Hvad der er muligt, og hvad der ikke er muligt. Og allerførst er det en fortælling om følelser — om hvordan følelserne styrer mennesket, og i sidste ende håner vores forestillinger om at noget menneske evner at være herre over dem.