er, at begge hendes ældre brødre læser i København, og Marianna beslutter sig for, at hun ikke vil være alene tilbage i barndomshjemmet, som hun oplever som alt andet end trygt.
At skrive en selvbiografisk roman beror på en udvælgelse og en redigering af erindringer. Det kan være lyse minder, det kan være mørke minder, minder som til sammen danner et menneskes personlighed, i dette tilfælde Mariannas, men det kunne lige så godt være et andet barn, der oplever glæder og ulykkeligvis også sorger, som det ikke har en chance for at forstå, endsige gøre noget ved. Forfatteren løfter så at sige beretningen op over det personlige. Barnets første minder er små hændelsesforløb, og ofte kan minder, der ligger forud for barnets bevidsthed om sig selv være svære at skelne fra beretninger, der er blevet fortalt gennem barndommen. Det gælder naturligvis de første leveår. Marianna overlader i de tilfælde beretningen til en anden person, moren eller faren.
Bogen spænder over 16 år, fra Mariannas fødsel i 1947, og til hun som 16-årig forlader Marie Mørks skole med realeksamen og definitivt bryder op fra barndomshjemmet på Færøerne. Romanen er indrammet af tanker omkring morens begravelse. Det giver sammenhæng i den fragmentariske fortælling.
Mødet med Danmark er et kulturchok, og ikke kun sprogligt. Efterhånden trives Marianna i Danmark, men længslen efter det tabte barndomsland fortager sig ikke.
Titlen ”Der hvor øerne giver slip” kan tolkes som en befrielse, men indikerer samtidig en form for utryghed. Nu hvor du skal stå på egne ben. Viljestyrke, ukuelighed og ikke mindst den elskede mor som barndommens faste holdepunkt har formet Marianna og gjort hende til den voksne person, som sætter ord på barnets undren over de voksnes adfærd og den utryghed, der følger heraf. Marianna Debes er en af Færøernes mest produktive forfattere. Hun har skrevet børnebøger, ungdomsbøger og voksenbøger. ”Der hvor øerne giver slip” er hendes anden bog på dansk.