hvor skyggerne faldt fortsætter genopdagelsen af en glemt og anderledes kvindelig stemme i dansk litteratur. Bogen indeholder som forgængeren både stemningsfulde, spøgelsesrislende gys og usædvanligt smukke naturbeskrivelser af de mægtige svenske skove, hvor historierne foregår; et tusmørkelandskab fuldt af mareridt, der bliver til virkelighed, og hvor grænsen mellem realitet og fantasi aldrig ligger helt fast.

Deres gennemgående hovedperson er den synske Martin Willén, en melankolsk jurist, der igen og igen drages mod sære og tragiske begivenheder, som han forudser, men ikke kan forhindre.

Stilen kan minde om en krydsning mellem Selma Lagerlöf, Karen Blixen og en mere afdæmpet Edgar Allan Poe, men Astrid Ehrencron-Kiddes musikalske sprog og den poetiske og tungsindige grundtone gør disse noveller til noget helt særligt, både gammeldags og dugfriske.

Bogen indeholder både noveller fra Ehrencron-Kiddes bøger samt noveller, der aldrig før er udkommet i bogform. De blev i sin tid trykt i aviser og tidsskrifter og siden glemt – indtil nu, hvor de er blevet gravet frem efter et omfattende litteraturarkæologisk gravearbejde.

Og novellerne passer som fod i hose med den opblomstring af interesse for gotisk og mærkværdig litteratur, der har været i Danmark de senere år.

Astrid Margrethe Ehrencron-Kidde, født Ehrencron-Müller (1871-1960) måtte i en tidlig alder opgive sit ønske om at blive solopianist grundet en nervelidelse. Hun gav sig i stedet i kast med at skrive. Ehrencron-Kiddes hovedværk er fortællingerne om den synske sagfører Martin Willén og de mystiske og tragiske hændelser, han kommer ud for. Det er skæbnefortællinger om ensomhed, galskab og undergang, der har oplevet en renæssance efter udgivelsen af udvalget Det sukker så tungt udi skoven i 2018.