Der ligger en mand på min dørmåtte er en beretning om det at føle sig anderledes, i provinsen, i parforholdet, i storbyen og ikke mindst i seksualiteten. Det narrative forløb i samlingen beskriver en udvikling, eller en proces hos digterjeget, hvor ´manden på dørmåtten´ fungerer som katalysator for processen. Teksterne er underspillede aggressive og bliver aldrig eksplicitte eller entydige i den destruktive diskurs rettet imod digter jegets med- eller modspillere. Der er en stærk selvironisk distance i det kvindelige digterjegs nedtonede aggressivitet, der nærmest undskylder over for ´manden på dørmåtten´. Imellem linjerne er det småborgerligheden og provinsidyllen, der står for skud.

Digtene i Der ligger en mand på min dørmåtte er skrevet som systemdigte, med det til fælles at digterjeget hele vejen igennem observerer verden, hvilket kan læses af syntaksen i hvert enkelt digt.