Familien Lundegaard må dreje nøglen om i manufakturforretningen efter måneder med støt nedgang i omsætningen. Krisen kradser overalt. Familien må udskifte det lille hus med græsplæne og flagstang med en lille baggårdslejlighed på Vesterbro. Lundegaard får job som inkassator, hans kone bliver syerske og børnene Poul og Anna lægger også penge til husholdningen. Alligevel er det ikke nok og Lundegaard kaster sig naivt og optimistisk ud i nye projekter i sin kamp for at nå tidligere tiders sociale og økonomiske status. Men det går galt og Lundegaard får i sin fortvivlelse indladt sig med en lånehaj, begynder at drikke, snyde og lyve.
Der sidder en mand i en sporvogn er et usmykket billede på hvor langt ud den almindelige mand kan blive presset i sit forsøg på at opnå drømmen om det gode liv.

Mogens Klitgaard (f. 1906 - d. 1945). Mister sine forældre som helt lille dreng og sendes til Det Kongelige Opforstringshus på Østerbro, hvor han aldrig falder helt til. Han kommer senere i lære som gartner, men en udlængsel får ham til at forlade sin læreplads. Han bruger derefter de næste ti år på at rejse rundt i Europa som vagabond. Den omvandrende tilværelse slutter med, at han bliver indlagt på Boserup Sanatorium med tuberkulose. Det er i denne tid, han begynder at skrive. Han får sit gennembrud i 1937 og når at få udgivet seks romaner inden sin alt for tidlige død i 1945 af tuberkulosen, som han aldrig blev helt kvit.