og i billedet, The Lizard, der udsender smertens øjeblik: den sanselighed, der ligger i følelsen, og som er selve passagen til transformation. Dermed er historien om design er ikke længere designhistorie. Det er historien om en udspændthed mellem to punkter, der ikke længere er lineær. Det er historien om folden og afbøjende linjer, der består af brud. Om nye begyndelser og uendelige foldninger, der med dionysisk lethed gør op med punkternes organiserede forudsigelighed. Dette etablerer ikke blot design som en dramatiserende og forvandlende praksis, dvs. en destruktion af etablerede værdier, af alle grundsætninger, men indstifter ligeledes en metode til at indfange non-sense, fordi vi først i en ’tanke uden billede’ kan tænke nyt.