nye begyndelser og uendelige foldninger, der med dionysisk lethed gør op med punkternes organiserede forudsigelighed. Hermed etableres design som en dramatiserende og forvandlende praksis, dvs. en destruktion af etablerede værdier, af alle grundsætninger, der indstifter sig som metode til at indfange non-sense, fordi først i tanken uden billede kan vi tænke nyt.