Som titlen antyder, er Desperado en digtsamling om livets desperation med dertilhørende frustration, misantropi, livslede og resignation, dog samtidig med en ironisk distance, som tillader håbet og det rebelske at blomstre. Desperationen kommer fx til udtryk i disse strofer:
og pludselig dufter dit hår...
af mælkesnitter når jeg forsøger at kysse dig blidt på halsen uden at tænke det en skid igennem og godt krydret med livslede:
tænk engang hvor er det dog ubehageligt at skulle ånde for at opretholde livet
Rasmus Pinborg Holm skriver med sikker pen og rammer lige dér, hvor det gør allermest ondt:
fru poulsen fra lejligheden over min lyder som en rotte når hun kratter over trægulvene med sine lange tånegle kratkratkrat kratkratkrat kratkratkrat frem og tilbage over trægulvene til jeg ligner russisk roulette med fuldt hus i ansigtet
At den unge digter formår at opretholde en ironisk distance fremgår fx af disse ord:
her værsgo jeg har lavet en skjorte af lort til dig den skal du have på i dag
Pinborgs digte er nutidspoesi med alt, hvad det indebærer:
you can´t lose med strandvaskerblues og mundbål blikket fikseret mod solnedgang over beton smelter væk i glødende pytter af hundepis som svulmende svulmende fuglerygge mod den kølige aftenbrise ind i kæften helt ind i kæften et brugt og blodigt bind ruller rundt i vinden foran kinagrillen skulle det nu være poesi yes it will pass
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Desperado' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.806 andre anmeldelser af bøger.
