egne af Fyn, men foregår her i det fiktive sogn Bolthøj.

Denne bog er en erindringsbog med forfatterens oplevelser, hvor et underligt frimærke gør, at tid er noget diffust i fortællingen. Historien begynder og slutter i 2012, men mellem begyndelse og slutning er Ebba Møller, der i bogen kalder sig Katrine Hansen, dels i Bolthøj i 1796 - hvor hun møder den navnkundige Marie Gadekær - og dels i Bolthøjs nabosogn Dalby-Skov i 1906 - hvor hun møder pastor Adam og hans hustru, Flora; ritmesterparrets yngste datter, og også ritmesterparrets barnebarn, den 6-årige Rikke Rivejern. Og Katrine opnår også at træffe Henrijette og hendes mand, inden det underlige frimærke driller igen, hvorefter Katrine lander i 1945, midt i verdenskrigens sidste dage. Men også i 1945 møder Katrine personer, der har relation til Bolthøj.

Måske vil nogle ryste på hovedet og kalde denne fortælling tankespind, men så dem om det - sådan var det nu for forfatteren! Men hvis læseren måtte ønske en mere realistisk beretning, så læs blot Ebba Møllers erindringsbog fra 2013: "Det gik vist som det skulle".

Ebba Møller (f. 1938) har lige fra barndommen altid været interesseret i historier om menneskene i det nære samfund, ikke mindst på Vestfyn. Hun har især haft stor betydning for landsbyerne Køng/Gummerup, hvor hun er kendt for at have gravet dybt i de lokalhistoriske arkiver og for at have skrevet flere bøger og artikler om sine fund.

Bogen er sidste bind af seks i Bolthøj-krøniken.