Og alligevel er der et lys. En lygte for vor fod eller et indre kompas. Man kunne sige, at bogen måske mere handler om netop dette – det blide lys. Sart, men så virkeligt.    

Det blide lys er en selvstændig fortsættelse af En skuespillers bekendelser og kan fint læses uafhængigt af denne, om end der er gengangere i persongalleriet.       

Uddrag af bogen 

Denne sommer blev derfor på en måde den sidste af barndommens somre for hende. Hvis hun senere i livet tænkte tilbage, kunne hun ikke detaljeret huske begivenhederne, der udspandt sig i den. Ej heller ville hun have formået tidsmæssigt at placere dem. De blev et rodet pulterkammer. Et blandet minde af Michaels brune øjne, Kristines grå hår og rynkede smil, en trækrone med talende blade, varme, skibe på kanalen og en enlig stjerne, der kunne mere end anes på de klareste nætter gennem hendes loftsvindue. Det var den stjerne, hun senere i livet ville døbe Silmarillen. Men for nu var den blot en enlig stjerne – den klareste på nattehimlen. Det var trods alt stadig sommer i hendes barndom. Løvet var ikke falmet og ved at falde af træerne. Hendes lille verden optrådte endnu i mere end glimt som fortryllende og værd at fordybe sig i. Michael talte ikke hele tiden om fjerne steder eller store bedrifter.