I 1800-tallet kom folk fra landet i stort tal til byerne, ikke mindst København, og antallet af fattige eksploderede.

Københavns fattigdomsproblem blev sat på spidsen i 1853, da 4.737 ud af en befolkning på 130.000 døde i en koleraepidemi. En kreds af filantropiske læger oprettede Lægeforeningens Boliger – i dag Brumleby. De ville skabe rammerne for det gode liv for de fattige: sunde boliger, hvor man havde styr på epidemier og børnedødelighed, men også de fattiges forbrug og moral – i sidste ende for at undgå politisk oprør og revolution.

Ud fra et aldrig før benyttet kildemateriale præsenterer bogen os for nogle af mønsterbebyggelsens beboere, bl.a. den enlige mor og handlende Kristine, fabriksarbejderen og læsehesten Ane, og mureren og bogholderen Christian, der var med til at oprette brugsforeningen i Brumleby – og vi møder den senere verdensberømte Martin Andersen Nexø, som voksede op her.

Igennem deres historier ser vi, hvordan hverdagen udfoldede sig, og hvordan man skaffede det daglige brød i fattigdommens København.