Anmelderrost debut og bevægende autobiografisk fortælling om forholdet mellem en far og en søn, klasse og maskulinitet og tilblivelsen af det moderne Brasilien. I halvtreds år, fra midten af 1960’erne, kørte Jose Henrique Bortolucis far Brasilien tyndt i sin lastbil. I lange perioder var han væk fra familien, og hans krop blev stadig mere nedslidt. Et arbejde forbeholdt de fattigste og dårligst uddannede mænd. Fra førersædet observerede han historien udfolde sig, og han deltog selv i nogle af landets største infrastrukturprojekter som den trans-amazoniske motorvej, et megalomant projekt udtænkt af militærdiktaturet og muliggjort ved brutal skovrydning. Gennem historien om sin far fortæller Bortoluci historien om et land. Han trækker linjer mellem sin fars kræftdiagnose og Brasiliens brutale kapitalisme, hvor ideen om vækst for enhver pris får uigenkaldelige konsekvenser for resten af verden, og han reflekterer over den afstand, klassesamfundet har fremtvunget mellem ham og hans far. En gribende, tankevækkende og mesterligt opbygget fortælling om de ar, der dannes i både mennesker og landskaber.