som en konspiration, men som en praksis. Noget der er opstået, fordi det har fået lov. Romanen bevæger sig fra individets iagttagelse til systemets reaktion og videre til den kollektive erkendelse af, at viden uden handling også er et valg. Efterhånden som flere stemmer træder frem, og dokumentationen samles, bliver det tydeligt, at ansvaret ikke kan placeres ét sted. Det ligger spredt mellem mennesker, møder og formuleringer, der tilsammen har gjort det muligt at lade noget fortsætte, selv om det kunne være standset. Bogen skildrer ikke opklaring som en sejr, men som en proces, der har konsekvenser for alle involverede. Den viser, hvordan sproget bruges til at udskyde ansvar, og hvordan det samme sprog til sidst begynder at afsløre det. Efter klimaks flytter fortællingen sig fra handling til eftervirkning og undersøger, hvad der sker, når sandheden ikke længere kan ignoreres, men heller ikke giver forløsning. Det der ligger skjult er en stilfærdig, men kompromisløs roman om magtens hverdag og om det øjeblik, hvor man ved noget og må vælge, om man vil lade det glide videre eller lade det stoppe hos sig selv.