er pædagoger og børns fælles leg og eksperimenter med kameraer, redigeringssoftware, teknologisk skrot og blue-screen teknologi. Den er et svar på, at den pædagogiske profession befinder sig i et samfund, hvor de digitale medier betyder mere og mere, men hvor en del pædagoger endnu ikke er sikre på, hvordan denne udfordring skal tages op.

Samtidig er det netop den pædagogiske profession, som har meget at byde på i det globaliserede medie- og vidensamfund. I afhandlingen diskuteres og formuleres det eksperimenterende fællesskab som en væsentlig måde at gribe udfordringerne på og medieleg som en måde at lege og eksperimentere med både teknologier og fortællinger på. Begge dele fungerer enkelt ind i et dagtilbuds rytme og hverdagsliv. Den pædagogiske metode kan også bruges i forhold til tablets og til at dagtilbud kommunikerer med verden udenom igennem sociale medier, som giver mening for både børn og pædagoger.

Forfatteren har igennem årene i adskillige praktiske projekter arbejdet med at kombinere digitale medier, dramapædagogik, legekultur, eksperimenterende pædagogik og praktiske forskningsprocesser. Siden 2005 har han arbejdet tæt sammen med daginstitutionen Mejsen omkring medieleg og i perioden 2002-2008 arbejdet sammen med Katrinebjergskolen om leg med teknik. Forsker i EU-projektet MediaPLAYINGcommunities i 2007-2009 og har desuden arbejdet i uformelle sammenhænge med børn og liverollespil. Fungerer pt. som projekt- og forskningsleder på Forskningsprojektet Verdensborgere, hvor børnehaver kommunikerer med hinanden igennem digitale medier.