sin farfar, men fik en lille klapstol at sidde og digte på ved hans gravsted.
Polli hvis far er hjemløs - og håbløs!

I denne bog er det sommerferie. Mimun er i Marokko og Polli er sikker på, at Mimun savner hende lige så meget, som hun savner ham:
Jeg tror, at Mimun sidder og stirrer ud i luften hele dagen og tænker på mig. Og at folk ser det og spørger: ""Qriswua naku datsua markwa?"" Og så svarer hans mor. ""Redwadisu deukwasila Polli."" Nå ja, tænker folk så, Polli, det er den pige i Holland, som Mimun er håbløst forelsket i. Folk klatrer lydløst op på deres kamel for ikke at forstyrre Mimun i hans tanker og fortsætter deres rejse. Sådan går mit navn fra oase til oase, og jeg bliver berømt helt til det fjerne Timbuktu.