Det er dejligt at leve, men indimellem kan man komme til at glemme det. Den unge mand, vi møder i Nils Nilssons roman, drager til København for at tjene penge til at gifte sig med den kvinde, han elsker, og som lover at vente på ham hjemme i landsbyen. Mødet med storbyen er skræmmende, og den unge mand længes efter landets idyl. Men som han bittert erfarer, er alting heller ikke, som det burde være på hans hjemegn, og særligt ikke med hans forlovede, der ikke har formået at forblive tro. Slukøret vender han tilbage til København, og måske går det lidt bedre denne gang. Nils Nilsson (1897-1980) var en svensk-dansk forfatter, der skrev på dansk. Som ung arbejdede han i en svensk kulmine, men i 1918 flyttede han til København og købte en cigarbutik på Vesterbro. Han debuterede som forfatter i 1931 med romanen "Mellem mørke mure", der handler om arbejdsløsheden i København i 1920’erne og starten af 1930’erne. Bogen blev fulgt op af en lang række romaner om arbejderklassens vilkår i samtiden. Nils Nilssons forfatterskab blev belønnet med flere legater herunder Sophus Michaëlis’ Legat og Herman Bangs Mindelegat.