"Det europæiske forår” er en kontroversiel fortælling om fire menneskers livsbaner og Europas forfatning i begyndelsen af et nyt årtusinde.

På Lolland etablerer en række internationalt anerkendte forskere og iværksættere et nyt samfund, der skal kombinere det mest idylliske fra den gamle verden med de seneste teknologiske landvindinger. Ind i denne teknologiske bondehusidyl flytter den afdankede galleriejer Stig og hans kone Elisabeth, der er blevet headhuntet til en stilling i forskningsteamet takket være sine resultater inden for hjerneforskning. Deres anorektiske datter, Emma, flytter kortvarigt med, men bliver i sin idealistiske tro på menneskerettigheder ansporet til at hjælpe med at få et ganske andet parallelsamfund på benene i Afrika. Her deporteres alle uønskede muslimske flygtninge fra Danmark hen, og Emma bliver en central figur i opbygningen af en ny kultur og nye samværsformer i et samfund, der skabes i gamle Mærsk-containere.

Stig har mistet troen på kunstens rolle i samfundet. Kunsten var ifølge ham mere autentisk i firserne, og han har nu kun foragt for kunstnere, der maler cirkler. Dog har han stadig en gnist af respekt for den i offentligheden anerkendte kunstner Christian, som maler degenererede mennesker, der går i ét med naturen. Stig får overtalt Christian til at flytte med ned til det ny samfund på Lolland, hvor Stig anskaffer sig en alaskan malamute hvalp og bliver stadig mere optaget af naturen og af den måde, hvorpå Flora Danica kortlagde den på. Christian er også blevet desillusioneret på kunstens vegne, men inspirationen blusser voldsomt op, da han møder den purunge og tankevækkende naive Mia, som er glad for hans pik og ikke stiller alt for mange spørgsmål. Ved et voldsomt uheld får Stig mulighed for at forløse et kunstværk, som efter hans opfattelse vil kunne sætte nye standarder for, hvilke spor kunsten kan sætte i samfundet. Men kunstværket kræver sine ofre.