5 foredrag holdt i Kristiania (Oslo) 1.-5. oktober 1913. GA 148. Jesu barndom og ungdom frem til Jordandåben. Hans dybeste erkendelsesmæssige lidelser i forbindelse med, at de gamle åndsstrømninger svandt ind. Bærerne af den første kristendom var enkle naturer med en stærk personlig inderlighed. Menneskene har båret kraften i sjælen for at bringe Kristusimpulsen til at gå sin sejrsgang gennem verden. Men hvorved virkede Kristusimpulsens bærere? Der var noget, der gik fra sjæl til sjæl. Der var noget, der berørte de dybeste strenge i hjertet hos dem, der lyttede. I nyere tid ser vi denne form for kristendom blive neddæmpet. Gennem århundreder har vi vendt blikket bort fra Jorden og ud mod himmelvidderne. Vor tid skal arbejde hen imod, at Kristusforestillingen kommer til at spille en mere betydningsfuld rolle. Gennem pinsebegivenheden og Helligåndens udgydelse fandt disciplene en ny tilstand og en ny stigning i sjælen De forstod nu, hvad der var sket på Golgata. De vidste nu, at Kristi død på korset var en fødsel. Der fødtes noget, som tidligere kun fandtes i kosmos. Den kosmiske kærlighed blev født ind i jordsfæren. Fra nu af må menneskene søge vejen nedefra og op ind i de åndelige verdener. Mysteriet på Golgata er som en jordisk fødsel, hvor Kristus opslog sin himmel på Jorden, og efter pinsetildragelsen er Kristus med menneskene på Jorden. Det er sket gennem den dybeste lidelse, der overgår al menneskelig forstand.