Det forsvundne barnNapoli-romanerne #4af Elena Ferrante

Ferrantes finale er ren verdensklasse

’Nye læsere kan ikke begynde’ med dette fjerde og sidste bind i Elena Ferrantes opslugende Napoli-serie, men hvis man ikke er så heldig stadig at have de tre første romaner til gode, kan man glæde sig til denne geniale finale, der binder en elegant sløjfe på seriens hovedmysterium. Bogen ’og resten af serien fortjener at gå over i litteraturhistorien som uudgrundelig skæbneberetning, et kulturhistorisk dokument over Italien i det 20. århundrede og som en tekst i verdensklasse.’ [Kort referat]

Malerier på skrift

Samlet set er Elena Ferrantes firebinds-fortælling om to veninder fra Napoli genial, og isoleret betragtet er denne afsluttende roman et fremragende og ’stort anlagt kunstværk.’ Som den ene af forfatterens hovedpersoner siger, er ’det kun i dårlige romaner at folk altid tænker det rigtige, altid siger det rigtige.’ Hos Ferrante vrimler det, ligesom i det virkelige liv, med ’irrelevante dialoger og flagrende anekdoter,’ som alligevel giver perfekt mening i det store perspektiv. [Kort referat]

Kvinder og veninder, der forsvinder og dukker op igen

Elena Ferrante afslutter sit romanværk om veninderne Lila og Elena fra Napoli i suveræn stil. Alle aspekter af kvinders skjulte vrede, begær, ondskab, grådighed og frihedstrang kommer frem i lyset hos Ferrante [Kort uddrag]

Den knap så geniale afslutning

Opsummeret. Fjerde og sidste bind af den italienske pseudonymforfatter Elena Ferrantes Napoli-tetralogi virker refererende, opremsende og forhastet. Et femte bind ville have hjulpet på sagen. [Kort uddrag]