Når en gammel pædagog, sætter sig hen og skriver nogle erindringer, så vil en hel del af fortællingerne selvfølgelig handle om børn. Jeg har mødt en masse børn i min tid, og selv om de ældste af mine børn efterhånden nærmer sig de 60, så er jeg aldrig holdt op med at mene, at børn er snusfornuftige, sandhedskærlige, tænksomme og betænksomme, kloge, logiske, kort sagt dejlige. Børn er rene af hjertet og kan tit sætte en ting på plads med en enkelt logisk bemærkning. Den evne forlader dem desværre på tidspunkt, og de lære, at som voksne skal alt sættes til debat.

Jeg har også mødt en masse voksne mennesker, nogle blev venner, nogle blev arbejdskammerater og samarbejdspartnere, andre var de korte bekendtskaber. Men mange blev stående i erindringen, de fleste fordi, de med deres klogskab, venlighed og livskvaliteter gjorde mit liv interessant og godt. Nogle enkelte skilte sig ud og jokkede mig så meget over tæerne, at arrene stadig er ømme.