hendes mest læste filosofiske værk, og det består af tre tekster, der tilsammen giver en kortfattet introduktion til Murdochs væsentligste tanker. Teksterne aktualiserer Platons idé om det Gode og kærlighed som vejen dertil som en væsentlig ressource til at tænke moralfilosofi med i en ’afmytologiseret’ og sekulariseret moderne verden, hvor de traditionelle, ofte religiøst funderede, moralske pejlemærker synes at have mistet meget af deres overbevisningskraft.
Med sine tanker om at den  bedste udvikling af selvet involverer en radikal afvikling af dette selv taler Murdoch direkte ind i aktuelle kulturpsykologiske og klimapolitiske debatter.

Anne Eggert Stevns har skrevet en grundig, kontekstualiserende introduktion til Iris Murdochs filosofiske forfatterskab, mens Svend Brinkmann i bogens efterskrift foretager et kritisk udblik til vor tids selvrealiseringstendenser med et særligt portræt af Murdoch som “afrealiseringens filosof”.