Fra fiskeren, der drog ud på farefuld færd til folk, der husede jøder på flugt til “pigen med den røde alpehue”, der i nattens mulm og mørke hjalp med at udskibe flygtninge fra havne langs den nordsjællandske kyst. Bogen er forsynet med et forord af Anne Lise Marstrand-Jørgensen, der beskriver, at der også i dag er mennesker på flugt, der har brug for empati, hjælp og medmenneskelighed. "Jeg husker det sidste glimt, jeg så af kysten, inden vi blev gennet under dæk. På stranden, i morgendæmringen, lå ægteparret Nicolaisen og fiskerens kone på knæ. Deres foldede hænder var strakt mod himen. Jeg husker, at jeg så på mit ur, da motoren satte i gang. 37 minutter efter passerede vi grænsen til det svenske søterritorium. En svensk patruljebåd prajede os, og vi fik lov til at komme op på dæk. "Välkomna", råbte de svenske matroser."