Førsteklasses ... i alle henseender overbevisende
Aburas går imod bogstrømmen
Lone Aburas' fjerde roman bør læses som en parodi på autofiktion, altså en forfatters bevidste blanding af selvbiografi og fiktion. Romanen følger Henry fra han er 13 til 19, og det er ’i udgangspunktet Henry selv, der som voksen fortæller historien om sit liv med de heraf afledte muligheder for at have misforstået væsentlige sammenhænge’ eller decideret manipuleret med stoffet. Samtidig – og først og fremmest – er bogen ’en intens indlevelse i et ungt menneske, hvis sprog, adfærd og tankegang tegner et vist nok uhyggelig præcist signalement af samtidens ungdom.’ [Kort referat]