give undervisere i professions- og ungdomsuddannelser et nyt blik påhvorledes man kan reflektere over de nye læringsbetingelser i sin undervisning, og til dette formål er der udviklet en model, som underviseren kan bruge som refleksionsværktøj i sin planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring. Elementerne i modellen er: læringstilgang, læringsværktøjer, tilgængelighed, læringsrum og livsverden. I Det konvergente læringsrum er det en kvalitet, når de studerende får en høj grad af frihed til at vælge, hvilke samarbejdsrelationer de ønsker at indgå i, at de har ubegrænset adgang til teknologi, og at de har indflydelse på, hvilke aktiviteter der knyttes til de forskellige læringsrum, så de for eksempel selv afgør, hvilken del af læreprocessen der egner sig bedst til virtuelt samarbejde, og hvilken der kræver fysisk tilstedeværelse. Dette stiller imidlertid krav til underviseren om at bryde med de traditionelle forestillinger om rum og de roller, der knytter sig hertil for undervisere og studerende.  Underviserens nye rolle beskrives i Det konvergente læringsrum med metaforer som ’stilladsbygger’ eller ’coach’, metaforer, som søger at indfange det, at underviseren i mindre grad er vidensformidlende, men i højere grad er en planlægger med dyb indsigt i stoffet og i de studerendes forudsætninger. De studerende ses som aktive producenter af viden, som skabes og deles i sociale kontekster, og som derudover har en nær forbindelse til deres identitetsprojekt.

For at give læseren mulighed for selv at afprøve og arbejde med modellen afsluttes bogen med bilag bestående af Skema til planlægning af undervisning og Refleksionsskema over gennemført undervisning, ligesom der til bogen er udarbejdet et websted www.klim.dk/DKL, hvor disse findes i en interaktiv form sammen med en ligeledes interaktiv version af modellen, som læseren kan udfylde og arbejde med.