som studie- og arkivsamlinger, men også, i en pærevælling, overvejelser omkring fagets håndbøger, billed- og litteratursøgning, ræsonnerede kataloger, internetportaler og digitale arkiver, tidsskrifter, forskningsbiblioteker, introduktionsbøger, universitære studieordninger, foreningsdannelser, forskningspolitiske strategier m.m. Studieapparatet omfatter med andre ord aspekter, som er med til at gøre det muligt at behandle billedkunsten som et videnskabeligt objekt. Det udgør vidensgrundlaget og vidensudvekslingen samt muligheden for at diskutere præmisserne for disse to. Når bogen er både en hånd- og debatbog, skyldes det, at studieapparatet ikke blot skal synliggøres, men også diskuteres som et fænomen, der ikke blot er der i sig selv, men løbende forandrer sig, selv om det måske ikke synes sådan i den videnskabelige hverdag. I det daglige arbejde overses det tillige ofte, at kendskab til vidensorganiseringen er en grundlæggende del af fagligheden - at det ikke ville være muligt at bedrive kunsthistorisk videnskab uden.