”McGovern bare lo, en hul skraldende latter med mange spottende undertoner. Cabell fik en fornemmelse af, at der var torden i luften. McGovern var i strålende humør, gik og nynnede for sig selv og bevægede skuldrene som en hund, der forbereder sig på angreb. Det var et af tegnene. Et andet var den usædvanlige...