Når satire ikke må sparke nedad
Adam O. er utvivlsomt en af landets skarpeste satiretegnere. I denne bog udstiller han elegant politiske magthaveres spin, tågesnak og himmelråbende uvidenhed med navns nævnelde, som når eksempelvis Pia Kjærsgaard bindes til en totempæl for at udtale, at ’et samfund som eksempelvis det amerikanske er et nyt samfund, et nyt land, hvor folk er flyttet til, og hvor der for så vidt ikke har været en oprindelig befolkning.’ Adam O. er hele vejen igennem på de magtesløses side, og har tidligere udtalt, at ’han ikke vil sparke nedad med sin satire.’ Eneste anke for denne anmelder er, at forfatteren bliver påfaldende tam, når hans satire retter sig imod islamistisk terror. Men kan man ikke udstille og latterliggøre terrorister uden at sparke nedad? [Kort referat]
