I en meget personlig beretning fortæller den fransk-polske forfatter Cécile Wajsbrot om sin fars Alzheimers sygdom. Samtidig med at sygdommen opløser hendes fars hukommelse, sprog og identitet, vækker den også forfatterens egne minder og erindringer om hendes families historie som polske jøder midt i det 20. århundrede. På den måde blander nationale traumer sig med personlige: Fra det parisiske politis Vél' d'Hiv-razzia til den evigt fraværende far, først som hårdtarbejdende skrædder, senere som offer for Alzheimer.