Men det var også tiden, hvor beruselsen fra befrielsen rådede, og hvor optimismen og troen på bedre tider var stærk. I ånden fra folk som K.E. Løgstrup og Hal Koch skulle det nye fulde demokrati være samtale og søgen efter en fælles forståelse. De nye velfærdsøkonomer talte om den fælles interesse, hvor velstandsfremgang ville gavne alle, og hvor overflod ville gøre kultur mere interessant end økonomi. Bogen tegner et billede af, hvordan danskerne har forvaltet dette lighedens demokrati, efterhånden som den ydmyge og troskyldige forestilling om den fælles interesses råden blegnede.