Det politiskes fiktion er Philippe Lacoue-Labarthes (1940-2007) hovedværk. Bogen diskuterer Martin Heideggers forhold til politikken, den historiske betydning af nazismen samt kulminationen på metafysikken – alt sammen set gennem ”kunstens” prisme, i overensstemmelse med Heideggers udlægning af den græske technê – der både oversættes med ”viden” og ”kunst”. Det er på denne baggrund, at man kan forstå dels Heideggers tilslutning til NSDAP, og dels nazismen som kulminationen af Vestens metafysik. Denne kulmination finder sted i udryddelseslejren, der fuldbyrder den vestlige udlægning af technê som moderne teknik. Det er denne specifikke kulmination, som Heidegger aldrig selv har villet tænke – hvorfor han er genstand for Lacoue-Labarthes fordømmelse –, til trods for at Heideggers filosofi, paradoksalt nok, er nøglen til at begribe forholdet mellem nazisme og filosofi. Indledning ved Esben Korsgaard Rasmussen