I Søren Kierkegaards tilfælde går dobbeltkontrakten langt videre. Kierkegaard skriver en stor del af sit forfatterskab under pseudonym og indskyder dermed en ’forfatter’ mellem personen Søren Kierkegaard og læserne. Ja, i samme år som Georg Carstensen etablerede Tivoli som aktieselskab, opretter Kierkegaard endda et firma, der organiserer disse forskellige pseudonymers forhold til den juridiske person, Søren Kierkegaard. Deraf bogens titel. 

Hvad dette betyder for læsningen af et af de vigtigste og fortsat fascinerende forfatterskaber i verdenslitteraturen udfoldes i detaljerede analyser bl.a. af det berømte Jordrystelses-fragment, som Behrendt rekonstruerer som netop ikke selvbiografisk, sådan som det ellers traditionelt er blevet læst. I det hele taget gør Behrendt op med bestræbelsen på at søge frem til personen Kierkegaard gennem forfatterskabet for i stedet at lade værkernes komplicerede spil træde frem og se det, som det blev tænkt.