udvikles og uddybes i forsøget på at møde sin tids aktuelle politiske udfordringer. Laclau og Mouffe påstår, at demokratiet kan radikaliseres, hvis det erkendes, at det har fjender, og at dets venner i fredelig konkurrence kan udvikle nye svar på intolerancens, fremmedfjendskhedens og konservatismens udfordringer.
I teksterne gøres der op med den traditionelle marxismes ideer om, at alle samfunds grundlæggende konflikter er klassekamp, og det hævdes i stedet, at politiske konflikter kan optræde på en mangfoldighed af måder. Samtidig kritiseres den liberalistiske tanke om, at konflikter helt kan undgås. Politik er på dagsordenen, uanset om man vil det eller ej. Laclau og Mouffe afviser hverken marxismen eller liberalismen fuldstændigt, men viser begges svagheder og bygger videre på deres styrker.