Mennesket er et relationelt væsen. Det er en fælles menneskelig erfaring, at vi trives og udfolder os i gode relationer. Stadig flere forskere og debattører er begyndt at bruge begreber som "relationel velfærd" i en erkendelse af, at den fokusering på økonomisk vækst og systemstyring, der har grebet om sig de seneste år, er en blindgyde.

Men hvordan kan denne erkendelse i højere grad udmønte sig i vores liv og samfund? Hvordan får vi gjort relationerne til den afgørende målestok for det gode liv - både i vores personlige liv, livet i hjemmet, på arbejdspladsen, i foreningen og i samfundsfællesskabet?

Hvis vi skal give den relationelle velfærd mere plads i vores samfund, må vi grave nogle spadestik dybere, end det er tilfældet i den almindelige politiske debat. Det handler om menneskesynet og de helt grundlæggende værdier. Tiden er kommet til en kulturrevolution mod systemstyring, vækst-fetish og væren-sig-selv-nok.

Karen Lumholt og Jonas Norgaard Mortensen har bedt en række dygtige fagfolk give deres bud på, hvilke perspektiver personalismens beskrivelse af mennesket har for deres videns- og virkefelt.

Det relationelle menneske. Personalisme i perspektiv er den anden af to antologier, der sætter personalismen til debat. I den første bog, Det personlige samfund. Personalisme i praksis, er fokus på familieliv, dannelse, fællesskab, ledelse og trivsel i velfærdssamfundet. Dette bind 2 udvider i tid, sted og tanke og er mere historisk, eksistentielt og filosofisk.