vildgæssenes samfund, som beherskes af følelser der næsten kan kaldes menneskelige - og fra disse og mange andre iagttagelser af dyrenes adfærd drager forfatteren analogier til mennesket, hvis adfærd på mange områder styres af lignende drifter som dyrenes.
           Mest fascinerende er skildringen af naturens “sikkerhedsventiler” mod skadelige virkninger af aggressionens eksplosioner. Kan vi også på dette område hente lærdom af naturen? spørger Lorenz. Og svaret er optimistisk; hvis vi erkender, at vi er en del af naturen og underkastet dens love, har vi også mulighed for at bekæmpe agressionens farlige udslag, som vi nu oplever verden over.
           Mens udviklingen i 60’erne endnu tillod Lorenz en vis optimisme, under forudsætnig af, at de urbane kulturer kunne tøjles og naturaliseres, så sætter agressionerne i 2012 dagsordenerne i en grad, så det er svært at bevare optimismen.

Det såkaldt onde har således bud til alle mennesker. Det er en stor og betydningsfuld bog, en klassiker, der vedblivende har bud til vores indsigt og eftertanke.

Konrad Lorenz (1903-1989) var etolog og modtog i 1973 Nobelprisen i medicin. Derudover har han arbejdet med adfærdsforskning, psykologi og filosofi. Det såkaldt onde er Lorenz’ mest berømte værk. Det udkom på dansk i 1965 og skabte stor debat, bl.a. foranlediget af Villy Sørensens essay om Lorenz. Idag har den “grønne” og konservative filosof Kasper Støvring skrevet et tankevækkende forord og introduktion til Konrad Lorenz anno 2012.