Er ungdommen i dag blevet forfalden til selvdisciplinerende, kalkulerende og lydig karrieretænkning på den ene side og øjebliksnydelse, manglende visioner og sammenhæng på den anden? Det spørgsmål stiller den franske filosof Alain Badiou i dette essay om det sande liv. 

Badiou undersøger, hvad det vil sige at være ung i dag, og hvorfor både drenge-mændene og kvinde-pigerne mangler overgangsriter, der kan modvirke en uendelig ungdom eller en for tidligt udviklet kvindelighed.

Han opfordrer de unge, der står på kanten mellem en kendt verden, som de endegyldigt må ødelægge, og en ukendt verden, som de må opfinde, til at befri sig fra besættelsen af social og økonomisk succes og umiddelbar nydelse. Badiou vil ”fordærve” de unge for at vise dem, at de kan gribe chancen og ændre verden.