Der opstår omkvæd ud af mulige øvelser i bogens anden del. Det er en rituel skrift, men den aflyser ritualets kausalitet, hvilket gør ritualet til en åbning mod omverdenen og mod et hinanden, et kollektiv der vokser frem. 

I den sidste del udvider stemmen sig og taler fra mange positioner, med mange temperamenter, indefra og rundt om et omformeligt fællesskab, men først efter at være defineret i et jeg, der oplever et tab, en sorg, og tænker over denne sorg som et hul, en åbning. De nye fællesskaber prøver at skabe forbindelser mellem kroppe, omgivelser, følelser og landskaber. 

Andreas Eckhardt-Læssøe (f. 1989) er oversætter og kritiker og cand.mag i litteraturvidenskab. I regi af OVO press har han tidligere oversat Kosmisk pessimisme af filosoffen Eugene Thacker. Det skal nok gå er hans debut som digter.