Det skete af Marina Cecilie Roné

Spar op til

87 kr.

58/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere

Det sketeaf Marina Cecilie Roné

 


Helene er Anders’ kone. Anders er død.

 

Det er året efter. Hun får børnene passet og tager alene til Fanø nogle uger. 

 

Samtidig følger vi Helene som barn og stor pige, som datter i en turbulent familie, hendes nysgerrighed, hendes begær og erfaringer med manden, der er meget ældre end hun selv.

 

Det skete er en selvstændig fortsættelse af N.I.M.B.Y., en roman om lysten og døden, om at opleve tab og om at række ud efter livet.
58/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Det skete" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Leonora Christina Skov 26-02-2010

Begær: Helene og hendes mænd

Marina Cecilie Roné har skrevet en yderst vellykket opfølger til romanen `N.I.M.B.Y.´, der er båret frem af stor alvor, præcision og sprogligt overskud. En bærende sexscene mellem hovedpersonen Helene som ung pige og ældre mand overrasker, men giver god mening inden for romanens rammer og understreger bogens evne til på spændende vis at samle fortid og nutid. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Erik Svendsen 04-03-2010

Begæret er fortællingens nerve

Det emmer af begær og erotik i Maria Cecilie Ronés bog om Helene, der gennem hele livet har været tiltrukket af ældre mænd. En af romanens største styrker er, at den viser fremfor at forklare og derved fremstår `insisterende og uforløst´. [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Mai Misfeldt 26-02-2010

Når frihed bliver frit fald

I Ronés første roman N.I.M.B.Y. mistede hovedpersonen sin mand til kræft. Denne roman tager tråden op et år efter mandens død og behandler sorgen efter hans død. Bogen er en interessant og personlig vinkel på sorgbehandling, der er både følsom og realistisk skildret. [Kort referat]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af May Schack 27-02-2010
50/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Camilla Lærke Mors 26-02-2010

En tynd historie

'Det Skete' er en fragmentarisk historie om at komme sig over en ægtefælles sygdom og død. 'Det skete' er den velvalgte titel til den nøjsomme registrering, Roné synes at være bærer af: døden kommer, en person forgår, livet består. Romanen indeholder mange sansninger og billeder, men desværre også alt for mange banale hulrum. Den mangler konsistens og bliver derfor kedelig. [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
KD
Dårlig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Liselotte Wiemer 26-02-2010

Fanget i fælden

Efter at have mistet sin mand tager Helene fire uger til Fanø for at finde ud af, om der er en mening med livet efter sorgen. Der trækkes linjer til hovedpersonens barndom, men som læser er det svært at mærke eller forstå Helene. `Det skete´ er fortsættelsen af romanen `N.I.M.B.Y´ fra 2007, men mangler sin forgængers klarhed og gribende beskrivelser. [Kort referat]