Sytten år er gået, Rebekka er langsomt ved at ryste sin fortid af sig, uheldet dengang i Afrika, hvor hendes far var udsendt som ambassadør. Hun er 34, sælger dyre landejendomme i Jylland, livet er omsider ved at blive godt igen. Indtil den dag, skæbnen rammer igen. Denne gang er det kræft. Aggressiv, livstruende. Rebekka kan dårligt tro, hvad hun hører, da lægen forklarer, at hun kun kan overleve, hvis hun får foretaget en knoglemarvstransplantation fra et nært familiemedlem. Rebekka har ingen søskende, den eneste chance er hendes far.   Da undersøgelser viser, at farens celler ikke matcher Rebekkas, dør det sidste håb. Indtil en ny sandhed kommer frem. Farens hemmelighed. Alt det han har skjult for Rebekka siden den frygtelige ulykke. Om Rebekkas barn, en lille pige. Datteren døde ikke den nat. Hun blev bortadopteret. Og måske lever hun stadig.   

Samtidig, et sted i Københavns ghetto, venter der drabsefterforskeren Kim et frygteligt syn. Jo, en kvinde er blevet myrdet, det har Kim set før. Men der er skåret noget af liget og morderen har taget det med sig. Noget der ikke bare peger på morderens identitet, men på en større konspiration, en sag der rækker ud over landets grænser, helt ind i mørkets hjerte.    

HAVETS BØRN er en roman om uretfærdighed. Om at finde håbet, selv der hvor intet håb synes muligt. Det er en episk fortælling. Om en mor og en datter, om mennesker der rækker ud efter hinanden, på tværs af kontinenter, om kærlighed, længsel, om at overkomme det umulige.