og behandling med psykofarmaka – fået en helt dominerende position, og debatten om psykiatriens grundlag er mere eller mindre kvalt – selv inden for psykiatrien. Men pendulet er i sving, og der kan spores en fornyet interesse for Ronald Laings udfordrende synspunkter. Derfor denne nye udgave – i ny oversættelse – af hans måske vigtigste bog. Laings grundlæggende påstand er stadig en glødende udfordring for psykiatrien: at man som psykiater begår et medmenneskeligt og eksistentielt forræderi, hvis man ikke insisterer på at forstå, men i stedet distancerer sig og tilstræber en objektiv beskrivelse og forklaring af psykiske lidelser. Betydningen af Laings forfatterskab og hans indsats som humanist, filosof og kulturkritiker druknede til en vis grad i 70’ernes politisering, kontroverser om ”anti-psykiatri” og tendenser til romantisering af galskab. Hans turbulente livsførelse og modsætningsfyldte væremåde bidrog til den aura af mysterium, der omgav ham. Og for dem, der måske havde mest brug for at tage imod Laings udfordring, blev dette ofte en bekvem grund til at afvise ham. Her er igen en mulighed for at tage stilling til en af de mest centrale skikkelser i nyere tids psykiatri. Bogen er oversat fra engelsk efter The Divided Self af Finn Abrahamowitz.