Hun kravlede op og tog fat i en line, der normalt holdt sejlet. Hun kiggede sig omkring. Hun lagde mærke til kaptajnens smilende ansigt. Hun smilede tilbage og hoppede. Kort efter dukkede Peter op ved siden af hende. ”Hej igen,” udbrød han og greb fat i hendes skulder. ”Det gik da fint,” udbrød han. ”Jeg beundrede dit smukke spring.” Anita smilede. ”Tak,” udbrød hun. Peter var allerede på vej hen til båden igen. Han ville lave et nyt hop fra rælingen. Hun lod sig glide gennem det behagelige vand. Hun kiggede sig omkring. Hun kunne ikke se Lasse. Han var væk allerede. Han lå måske på den anden side af båden, tænkte hun. Hun blev bange.

Jørgen Løvgret har allerede berørt kærligheden i flere af sine bøger. Det er nemlig en vigtig del af ham selv. Det er den styrke, der får forelskede til sammen at kaste sig ud i livets mange glæder og udfordringer. Han har rejst verden rundt flere gange og oplevet ægte kærlighed mellem mennesker. Han har en positiv, smittende og varm måde at beskrive livet og kærligheden på.