indlagt akut på Slagelse Sygehus, hvor de konstaterede, at hun havde vand i lungerne og i øvrigt nok en ganske alvorlig brystkræft. Herfra begyndte en tung rejse i det offentlige sygehusvæsen, hvor ingen lyttede til Dorte som person, men hvor de til gengæld var ved at slå hende ihjel to gange undervejs (sådan noget lærte Dorte hurtigt, at man ikke skal tage personligt i det system), og da lægerne lige pludselig besluttede, at nu kunne hun godt sendes hjem, var grundlaget lige så tyndt, som da hun blev indlagt. Med sig hjem havde hun et iltapparat og en kørestol – og ingen form for forklaring eller aftaler om opfølgning.