af krigen ikke mindre dramatiske. Allerede Forbundets intervention i Holstein og Lauenburg – den såkaldte forbundseksekution -, der gik forud for krigen, viste store interne spændinger. De to rivaliserende tyske stormagters – Preussen og Østrig – krig mod Danmark betød en svækkelse af Forbundet. To år senere – i 1866 – gik Preussen i krig mod Østrig og Det Tyske Forbund. Anledningen, men ikke årsagen, var forvaltningen af Slesvig-Holstein.

Resultatet af Den Tysk-tyske Krig i 1866 blev, at Preussen kunne hævde sig som den førende magt i Tyskland. To år senere stiftedes Det Tyske Kejserrige – med den preussiske kong Wilhelm I som kejser, og uden deltagelse af Østrig.

Den Dansk-tyske Krig, der blev indledningen til en grundlæggende ændring i magtforholdene i Centraleuropa, skildres her ud fra en tysk synsvinkel af Gerd Stolz.

Udfaldet af Den Dansk-tyske Krig skabte et dansk mindretal i Tyskland. Ved (gen)foreningen af Nordslesvig med Danmark i 1920 fremkom der endvidere et tysk mindretal i Danmark. Som følge af krigens langtrækkende virkninger, men ikke mindst som følge af de to mindretals bestræbelser på at fastholde deres nationale identitet, har krigen frem til i dag frembragt en levende forståelses- og erindringshistorie. Fra dansk side skildres denne særlige historie af Inge Adriansen og fra tysk side af Günter Weitling.