Hvad er tilbage, når maskinen kan det hele? Generativ kunstig intelligens har ramt uddannelsessystemet med fuld kraft, og mange undervisere står tilbage med en faglig sorg. Det er en følelse af tab og magtesløshed, når algoritmer på få sekunder kan producere det, man selv har brugt årtier på at mestre. Men sorgen skal ikke besvares med mere kontrol eller flere forbud. Den er derimod en anledning til at genopdage det umistelige: det kognitive besvær, dannelsen og den menneskelige relation, som ingen teknologi kan erstatte.

Det umistelige flytter fokus fra teknologi til pædagogik og didaktik. Bogen giver undervisere og ledere i uddannelsessystemet et fælles sprog til at navigere i den nye virkelighed.

Med konkrete værktøjer som AI-aktivitetsskalaen, FERC-modellen og princippet om “produktiv friktion” viser forfatterne, hvordan vi med fordel kan flytte bedømmelsen fra det færdige produkt til selve læringsprocessen. Bogen er en uundværlig guide til at fastholde uddannelsernes egentlige formål: at danne unge mennesker til at tænke selv. Jo mere maskine, jo mere menneske er der brug for.