Der er færre medlemmer af folkekirken i dag, og den udvikling synes at fortsætte: De der deltager i søndagens gudstjeneste repræsenterer også kun en mindre del af sognets beboere. At kirken, at huset ud fra en sådan analyse skulle være uomgængeligt, må derfor af skeptikere siges at være noget af en påstand. Alligevel rummer påstanden en dyb sandhed, det er et faktum at kirke og kristendom stadig spiller en afgørende rolle, når man definerer sig selv som værende dansk.
”Det uomgængelige hus”, markerer det synspunkt, at du som individ og som del af et folk ikke kan være det hus foruden.
Kultur, litteratur, etik og samvær. Det er ikke til at komme udenom kirken og dens betydning for fællesskabet. Dertil kommer, at vi fortsat har en administrativ inddeling af landet i sogne, hvis tilknytning til kirke og kristendom er indiskutabel.
De senere år, hvor presset på det danske samfund er vokset eksplosivt,  er det blevet tydeligere for mange, at vi lever i en kristen kultur. Det kan man være imod, ikke desto mindre er kirken og kristendommen en del af den luft og den kultur, vi indånder. Det er denne uomgængelighed, der er bogens grundtema.